23948sdkhjf

Stor kæde lukkede restaurant - og brugte otte millioner på spareribs

Bone's restauranter øger omsætningen og overskuddet i 2023, hvor virksomheden også har lukket en restaurant, da der ikke var udsigt til at den blev profitabel

Bone's Restauranter A/S har offentliggjort deres årsregnskab for 2023.

Selvom året har budt på udfordringer, har virksomheden formået at skabe en solid fremgang. Regnskabet viser et overskud før skat på 1,4 millioner kroner - en betydelig stigning fra de 845.763 kroner året før.

Bruttofortjenesten for 2023 landede på 179 millioner kroner, hvilket er en stigning fra 172 millioner kroner i 2022. Resultatet af den primære drift steg også fra 3,26 millioner kroner i 2022 til 4,26 millioner kroner i 2023.

I virksomhedens årsrapport fremgår det at en af de væsentlige begivenheder i 2023 var en omfattende omlægning af produktionen af Bone's mest centrale produkt, "Bone's Originale Spareribs". 

Denne omlægning medførte ekstraomkostninger på cirka 8 millioner kroner, men blev prioriteret for at sikre høj kvalitet, fødevaresikkerhed og en mere miljøvenlig produktion.

Efter implementeringen var afsluttet forventes det at betydelige besparelser vil blive realiseret. 

Desuden blev det besluttet at lukke kædens restaurant i Valby, som ikke kunne realisere et positivt driftsresultat. 

Denne beslutning forventes ifølge årsrapporten at forbedre kædens fremtidige resultater.

Positivt syn på fremtiden

Bone's Restauranter A/S ser optimistisk på fremtiden. 

De første måneder af 2024 har udviklet sig positivt og i overensstemmelse med de budgetmæssige forventninger. 

Selskabet forventer et positivt resultat før skat i niveauet 13-16 millioner kroner for det kommende år.

Andre af virksomhedens nøgletal viser også fremgang. 

Egenkapitalen steg fra 1,1 millioner kroner i 2022 til 2,27 millioner kroner i 2023, mens soliditetsgraden forbedrede sig fra 1,2 procent i 2022 til 2,8 procent i 2023.

Se nøgletal for:
Læs mere om: Restauranter
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.782